Der var engang en Malumma. Den blev født sammen med tre andre malummaer. Det var en lille pige, der hed Pip. En dag skulle hun ud og købe nyt tøj sammen med sin mor. Hun fik en lille lyserød kjole med pinke knapper. De boede rigtigt i junglen. De havde taget toget til storbyen for at handle. Hendes andre søskende var blevet hjemme.
Men da de havde betalt, var Pip blevet væk fra sin mor. Hun løb hen til stationen og hoppede ind i toget. Hun nåede det lige. Hun undersøgte hele toget, men fandt ikke sin mor. Hun gik sikkert stadig og ledte efter hende. Når hun kom tilbage til junglen, ville hun skynde sig at ringe til hendes mors mobil. Hun gik op til tog chaufføren og spurgte, hvornår de ankom til junglen. ”Junglen? Det her tog kører til Nordpolen.” Svarede han. Så var det derfor, hendes mor ikke var der. Hun gik tilbage til hendes plads og begyndte at græde. Toget stoppede og hun blev nød til at stå af. Hun befandt sig nu på nordpolen, der var meget sne. Man kunne faktisk ikke se andet end sne. Da hun havde gået en time, faldt hun om af træthed. Da hun vågnede lå hun i en varm hytte af en slags. Over for hende sad en nuttet lille hvid bjørn. ”Hvem er du?” spurgte Pip. ”Jeg er den afskyelige snemand”, svarede den. ”Jeg synes ikke, at du er afskyelig, og du er der heller ikke lavet af sne?” De sad lidt og snakkede om sig selv. Pip fortalte, at hun var en sød stille malumma. Og om hendes hverdage hjemme i junglen. Hun legede altid med sine søskende. Og hjalp hendes mor. Den lille bjørn sagde, at den gerne ville hjælpe hende hjem til junglen. Og så begyndte de vandringen over bjergene. De kom forbi mange fine byer.
Endelig var de i junglen. Hendes dejlige jungel med høje palmer, smukke blomster og en dejlig lille sø. Hendes mor kom løbende ud af deres hus og krammede Pip. Hun fortalte, hvad der var sket til deres mor. Den afskyelige snemand kunne godt lide junglen, så den fik lov at bo hos dem. Og så levede de lykkeligt til deres dags ende.
En med mørke øjne.
SvaraRaderaDer var engang en Malumma. Den blev født sammen med tre andre malummaer. Det var en lille pige, der hed Pip. En dag skulle hun ud og købe nyt tøj sammen med sin mor. Hun fik en lille lyserød kjole med pinke knapper. De boede rigtigt i junglen. De havde taget toget til storbyen for at handle. Hendes andre søskende var blevet hjemme.
Men da de havde betalt, var Pip blevet væk fra sin mor. Hun løb hen til stationen og hoppede ind i toget. Hun nåede det lige. Hun undersøgte hele toget, men fandt ikke sin mor. Hun gik sikkert stadig og ledte efter hende. Når hun kom tilbage til junglen, ville hun skynde sig at ringe til hendes mors mobil. Hun gik op til tog chaufføren og spurgte, hvornår de ankom til junglen. ”Junglen? Det her tog kører til Nordpolen.” Svarede han. Så var det derfor, hendes mor ikke var der. Hun gik tilbage til hendes plads og begyndte at græde. Toget stoppede og hun blev nød til at stå af. Hun befandt sig nu på nordpolen, der var meget sne. Man kunne faktisk ikke se andet end sne. Da hun havde gået en time, faldt hun om af træthed. Da hun vågnede lå hun i en varm hytte af en slags. Over for hende sad en nuttet lille hvid bjørn. ”Hvem er du?” spurgte Pip. ”Jeg er den afskyelige snemand”, svarede den. ”Jeg synes ikke, at du er afskyelig, og du er der heller ikke lavet af sne?” De sad lidt og snakkede om sig selv. Pip fortalte, at hun var en sød stille malumma. Og om hendes hverdage hjemme i junglen. Hun legede altid med sine søskende. Og hjalp hendes mor. Den lille bjørn sagde, at den gerne ville hjælpe hende hjem til junglen. Og så begyndte de vandringen over bjergene. De kom forbi mange fine byer.
Endelig var de i junglen. Hendes dejlige jungel med høje palmer, smukke blomster og en dejlig lille sø. Hendes mor kom løbende ud af deres hus og krammede Pip. Hun fortalte, hvad der var sket til deres mor. Den afskyelige snemand kunne godt lide junglen, så den fik lov at bo hos dem. Og så levede de lykkeligt til deres dags ende.
Skrevet af:
Emma og Lotte 5.a
Den 15 maj 2010.
tack för den fantastiska sagan som ni skrev
SvaraRaderajosef 6b